Sikavildt i DK / Sikavildtets historie

Sikavildtets historie

1900-19
 
Få år efter udsætningen på Svenstrup Gods i 1900 etableredes Danmarks første vildtlevende bestand af sikavildt på Frijsenborg Gods ved Hammel. Greve Wedell angiver året 1912, men den daværende skytte Andersson oplyste, at der allerede ved århundredeskiftet forekom sikavildt på Frijsenborg Gods, og at dette vildt oprindeligt skulle være indført fra den tyske dyrepark Hagenbeck i Hamborg. Måske har sikavildtet fra Hagenbeck senere krydset sig med vildtet fra Svenstrup Gods, men dette er indtil videre en hypotese.
 
Katholm Gods etablerede sin sikavildtbestand i 1918 med vildt fra Svenstrup Gods.
 
Udsætningen af sikavildt fra dyreparken Hagenbeck på Knuthenborg Gods i 1909 fik ligeledes en stor betydning for den senere udbredelse af sikavildtet i Danmark. Der foreligger ingen detaljerede oplysninger fra Hagenbeck om disse dyrs genetiske oprindelse, men man ved at vildt med samme oprindelse i 1893 blev udsat i en tysk dyrehave ved Arnsberg, og at dette vildt havde en blandet genetisk oprindelse.
 
Sikavildt fra Hagenbeck blev i 1928 også udsat i det tyske revir Buckhagen ved Flensborg, og dette vildt stammede med stor sandsynlighed fra Japan; Cervus nippon nippon, (ROCHOLL, 1967).

Tilbage til Danmark, hvor de indhegnede bestande fra godserne Svenstrup og Knuthenborg var de eneste direkte eller indirekte leverandører af sikavildt til det øvrige land. Undtagelsen herfra er måske bestandene på godserne Frijsenborg, Bidstrup og Ormstrup-Tange, der alle ligger i det samme østjyske område.
 
Kilde: Bennetsen, 1976
 
 
1920-39
 
I denne årrække øgede det danske sikavildt sin udbredelse, bl.a. blev de to største fritstående bestande på Sjælland etableret med vildt fra Knuthenborg Gods.
 
Den ene bestand forekommer i Grib Skov, der med sine 8.000 ha er Danmarks næststørste skovområde. I 1923 blev bestanden grundlagt med to hjorte og otte hinder, som trivedes så godt at bestanden i 1946 var Danmarks største med 225 individer. På grund af skader på den statsejede skov blev sikavildtet imidlertid decimeret indtil 1965. Siden da har bestanden befundet sig på et konstant lavere niveau.
 
Den anden sjællandske bestand forekommer på godset Gunderslevholm, der etablerede denne i 1926. Grundet delvis udvandring opstod efterfølgende adskillige mindre bestande i området, f.eks. på godserne Kastrup Storskov, Charlottedal, Falkensten og Valbygård. Andre eksempler på sikavildtets sjællandske udbredelse i dette tidsrum er godserne St. Frederikslund, Strødam og Lyshøjgård.
 
Bornholm blev omkring 1920 også tilført sikavildt til dyrehaven "Brænde-gårdshaven", men dette vildts oprindelse er indtil videre uklart.
 
Kilde: Bennetsen, 1976
 
 
1940-59
 
Mens de mest betydningsfulde danske bestande af sikavildt blev grundlagt i de to første årtier af dette århundrede, var denne periode karakteriseret ved en væsentlig mindre udbredelse, hovedsaligt af indhegnet vildt. Eksempler er dyrehaverne Rathlousdal ved Århus og Nørreskoven i Vejle.
 
I perioden 1955-60 kunne der for første gang observeres vildtlevende sikavildt ved Tange Sø, Ulriksgård og Ormstrup, og dette vildt var med stor sandsynlighed udvandrere fra den store bestand på Frijsenborg Gods.
 
Kilde: Bennetsen, 1976
 
 
1960-75
 
I denne periode var det igen de indhegnede bestande, som primært øgede sin udbredelse. Sikavildt fra dyrehaven i Vejle Nørreskov udgjorde grundlaget for etableringen af periodens eneste nye vildtlevende bestand ved Hals Mose i Nordjylland.
 
Kilde: Bennetsen, 1976
 
 
1976-89
 
Oplysningerne om den danske sikavildtbestands udvikling er sparsomme, men adskillige private indhegnede bestande blev i denne periode nedlagt. Tilbagegangen var på 18,1 %, men der foreligger desværre ikke nogen geografisk oversigt over hvilke bestande, som blev opløst.
 
Den vildtlevende bestand fremviste en tilbagegang på 5 %.
 
Kilder: Det Internationale Sikavildtselskab (IGS), Danmarks Jægerforbund & R.V. Olsen
 
 
1990-97
 
Kedelige nyheder for vennerne af sikavildtet, idet de private indhegnede bestande blev reduceret med 43,2 % fra 1992 til 1997.
 
Den vildtlevende bestand havde ikke ændret sig antalsmæssigt i denne periode.
 
Kilder: Det Internationale Sikavildtselskab (IGS), Danmarks Jægerforbund & R.V. Olsen