Forvaltning / Introduktion til jagtformerne

Introduktion til trykjagten

Af hensyn til de læsere, som ej er jægere, vil jeg indledningsvis kort omtale, at trykjagten er en stille form for fællesjagt med riffel på hjortevildt, hvor antallet af deltagere kan variere fra ganske få til ganske mange.

 

Hvordan kan mange jægere jage stille, vil du måske spørge? Kimen til besvarelsen af dette spørgsmål ligger i den omhyggelige organisation og gennemførelse af jagten.

 
 

GENNEMFØRELSE

 
Trykjagten er kendetegnet ved, at en eller få meget stedkendte personer forsigtigt går gennem terrænet, og - med vinden i ryggen - forsøger at få vildtet til at komme på skudhold ved jægerne, som er placeret på nøje udvalgte poster (steder) i reviret, hvor vildtet erfaringsmæssigt færdes ad dets veksler (stier).

 

Da vildtet ikke drives frem af mange klappere, under stort postyr, kommer det oftest ganske forsigtigt, standser tit og sikrer (vejrer), hvilket giver jægerne optimale muligheder for en biologisk korrekt udvælgelse af det vildt som skal nedlægges. Ro, koncentration, viden, beslutsomhed og gode skydefærdigheder med jagtriflen er, også her, nøglerne til succes.
 
 
 
Af hensyn til sikkerheden placeres jægerne mange steder i skydetårne (hoch-stands) nogle meter over jorden, hvorved de altid skyder nedad. Intet skud med en jagtriffel må afgives uden det såkaldte kuglefang, dvs. at kuglen skal kunne stoppes sikkert, hvis jægeren enten skyder forbi eller gennem vildtet. Skov er ikke kuglefang! Foto: Verner Hansen ©
 
 
SCHWEISSHUNDEN
 

Trykjagten afvikles almindeligvis helt uden brugen af hunde, selv om enkelte revirers beskaffenhed, i form af f.eks. store brombær- eller tjørnekrat, kan nødvendiggøre en begrænset anvendelse af vore firbenede jagtkammerater med de gode næser.

 
Hvorom alting er, så er én hund altid med, og det er schweisshunden. Den er specielt trænet til at følge schweisspor (blodspor) af anskudt (såret) og påkørt hjortevildt.

 

Som beskrivelsen antyder, så repræsenterer schweisshunden elitetroppen blandt ’reserverne’, og anvendes således kun efter jagten, når der i sjældne tilfælde er behov herfor. Danmark er berømt langt uden for landegrænserne for sine gode schweisshunde og do hundeførere, hvoraf de bedste er organiseret i det landsdækkende schweisshunderegister.

 
 
 
 
Hundene skal bestå mange og meget svære prøver for at kvalificere sig til optagelsen i schweisshunderegistret. Masser af træning er påkrævet, for at både hund og fører kan yde det optimale, når et anskudt eller påkørt stykke hjortevildt skal befris fra dets lidelser. Her er to specialister i gang med en eftersøgning; schweisshundefører Lars Haugaard og hans hund af racen Bayersk Bjerg-schweisshund. Foto: Morten Hansen ©

 
 
JAGTORGANISATION
 
Jagtreviret inddeles i et antal mindre såter (arealer), hvor jagten finder sted. Områdets topografi, bevoksning og størrelse afgør såternes antal. Trykjagten kan herved tilpasses ethvert jagtrevirs størrelse, og finder i stadigt stigende omfang sted, på grund af dens minimale forstyrrelser af vildtet, selektive udvælgelse af de konditionsmæssigt ringest stillede individer, sikre og dræbende skud samt høje effektivitet.

 

Under menupunktet 'trykjagt' redegøres for, hvordan en velorganiseret trykjagt planlægges og afvikles på et skovdistrikt med bestande af sika-, då- og råvildt. På dette distrikt afholdes blot en årlig trykjagt, hvor afskydningen af hele årets tilvækst blandt disse hjortevildtarter finder sted. Årsagen til at kun tilvæksten afskydes, skal søges i den kendsgerning, at revirets såkaldte bæreevne er nået, hvilket betyder, at den maksimale hjortevildtbestand er i balance med det lokale fødeudbud.

 

En stationær og sund vildtbestand med høje kropsvægte er resultatet, men for at denne tilstand kan forblive stabil skal årets tilvækst høstes; herlige natur- og jagtoplevelser samt velsmagende vildtkød venter den fordomsfrie deltager!

 

Velbekomme & knæk og bræk!