Selv om rækken af ubesvarede spørgsmål umiddelbart kan forekomme
talrige, er der bestemt ingen grund til at fortvivle, for hvor der er vilje er der også vej... Der venter jer nemlig uforglemmelige oplevelser under schweisstræningen på græs, over mark og gennem skov. For slet ikke at tale om både hundens og din glæde, når hunden eventuelt senere har fundet dit eller en anden jægers stykke anskudte hjortevildt.
Never the less: Formålet med denne lille artikel er at give dig som begynder et par råd til, hvordan du kan komme i gang og hvor du kan hente råd, når - og ikke hvis - "det hele" enten går, eller er ved at gå, i hårknude.
Her følger et lille udpluk af egne erfaringer, mens du til sidst kan klikke dig ind på en række
links til organisationer, litteratur, DVD's samt andre og andet, som kan hjælpe dig.
Terræn.
Har du et eget terræn kan du være glad, men hvis ikke du er så begunstiget, kan du enten rette en forespørgsel til private eller offentlige lodsejere i dit nærområde. Jeg har hørt om hundeførere, som er blevet så positivt overraskede over begge kategoriers svar, at de er havnet med adskillige, store træningsområder - og det er jo ik' så ring' endda!
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du eksempelvis
ansøge om tilladelse til at træne din hund på nogle af statens arealer, mens du tit kan nå langt med nogle "basseører" (betaling) og/eller nogle flasker ildvand til en landmand.
Blod og klove.
Forbered dig på at skulle "networke" for at kunne skaffe tilstrækkeligt af disse nødvendige råvarer. Fat telefonen og kontakt dine jagtkammerater, herregårdsskytterne, skovfogederne, hjortefarmene og hvem du ellers kan komme i tanke om. Hjælpen er oftest nærmere end du tror, men initiativet ligger på din banehalvdel!
Kontakt eventuelt din lokale slagter og spørg om denne kan hjælpe dig med nogle liter okseblod, og suppler med klove og blod fra det klovbærende vildt som du og dine jagtkammerater nedlægger. Når du har fået fat i blodet bør du snarest muligt fryse dette ned i passende småportioner. Til dette brug anvender jeg nogle små plasticflasker fra supermarkedet, som jeg så efterfølgende tøer op fra den gamle fryser, som husets frue har anvist mig til brug for blod, klove, uafkogte opsatser, duer og andet jagtrelateret "snask".
Af hensyn til ej at forvirre hundens lugtesans er det imidlertid vigtigt, at klovene fra flere stykker vildt - selv om de f.eks. udelukkende stammer fra råvildt - ikke blandes sammen i den samme plasticpose: Klovene fra et stykke vildt i en pose og så fremdeles.
Træning
I tidsskriftet Retrieveren nr. 1-2/2011 er der en hundefører, som opnåede en flot 1. præmie på begyndersporet (3 t./400 m.) med hans blot 15 uger gamle labradorhvalp, så det er bare med at komme i gang med træningen tidligst muligt.
Gå langsomt frem, test hunden, og accepter at også den kan have en off-day. Har du en lignende, gå da aldrig sporet. Læg sporet i medvind og marker det tydeligt, så du altid kan se om hunden er på sporet. Lær at tyde dens kropssprog, når den går på afledningsfært. Jeg lægger en hundekiks, smurt ind i blod og råvildthår (fra kloven i færtskoen) på anskudsstedet, hvilket motiverer min hund. Tilsvarende snacks udlægger jeg også på sporet, og altid ved 90° vinklerne i wiedergangene. Ved sporets ende udlægger jeg kloven fra færtskoen som belønning til hunden.
Freja er født den 22. november 2008. Indtil hun var et år gammel gik vi to-tre spor (100-500 m.) pr. uge. Nu går vi 3-5 træningsspor á 400-1.500 m. pr. uge med råvildtklove monteret i færtsko. På klovene dryppes lidt okseblod for hver tiende meter. Inden en prøve går hun seks træningsspor pr. uge i en måned. En uge inden prøven skifter vi helt til kronvildtklove og do. schweiss. Jeg fører færtprotokol, og har arkiveret disse protokoller månedsvis.
Sådan træner vi, men da både hunde og mennesker er forskellige, afspejles dette naturligvis også i træningsmetoden, intensiteten samt hyppigheden.
Find ligesindede, træn sammen og lad også andre lægge spor for dig. Meld dig ind i relevante foreninger, og deltag i prøver og kurser. Læs, lyt, se, spørg, improviser og lær, men sørg for at din hund hele tiden kan følge med.
Til sidst lige en lille reminder fra et medlem af schweissregistret, som meddelte mig følgende, da jeg undrende spurgte, hvorfor Freja pludselig begyndte at virke noget uinteresseret i dét hun hele tiden syntes havde været spændende:"Du er sgu simpelthen for kedelig, Verner! Improviser sporopbygningen og husk at lægge wiedergange ved hvert eneste knæk - det skal være sjovt for hunden!" Dejligt med en klar besked.
